🟣 Om Genopret Kbh Øvesessioner Faciliteringstilbud Konfliktsyn Kontakt Ressourcer Støt

Øvesessioner

Kom til praksisbaserede, åbne workshops, hvor vi udforsker konflikt gennem øvelser og semi-simulerede processer

Øvesessionerne er til for at øve os, lære af hinanden, og reflektere sammen om de erfaringer og den viden vi hver især kommer med. Det gør vi for at forandre de fællesskaber, vi selv er i.

Formen skifter fra øvesession til øvesession og der er typisk fokus på et bestemt tema eller en praksis. Det kan være, at vi sammen semi-simulerer en konfliktproces gennem genoprettende cirkler eller har fokus på et særligt aspekt af dét at være i konflikt. For eksempel har vi haft øvesessioner om: konflikter i intime relationer, undskyldninger, kommunikationsstile og heling.

Udover at lære sammen ønsker vi at skabe et rum, der normaliserer at konflikter findes i vores liv. Vi tager udgangspunkt i konflikter, der stadig lever i os og har en passende intensitet for et læringsrum. Det er ikke håndtering af specifikke konflikter, der er fokus for øvesessionerne, men hvad man kan lære af dem. Vi passer på hinandens historier med fortrolighed og øver os i forpligtende ansvarlighed.

Øvesessionerne er åbne for alle. Det kræver ikke tidligere erfaring med praksissen.

Du kan finde information om de næste øvesessioner her